Spring navigationen over

Patientrettigheder

Dine juridiske rettigheder

Patientrettigheder er vores lovmæssige forpligtelser over for dig. Rettighederne skal sikre et optimalt forløb, når du skal undersøges og behandles.

Epilepsihospital siden

1897

Årlige indlæggelser

1.350

Ambulante konsultationer

6.000

Patientrettigheder

Dine rettigheder

Her har vi samlet de patientrettigheder, der er relevante for din sundhedsfaglige behandling på Epilepsihospitalet Filadelfia.

Ret til hurtig udredning

Som patient har du ret til at få undersøgt, hvad du fejler (at blive udredt) inden for 30 dage, hvis det er fagligt muligt.

Henvisning

Epilepsihospitalet er omfattet af bestemmelserne om frit sygehusvalg. Undersøgelse og behandling på Epilepsihospitalet kan finde sted efter lægelig henvisning fra neurologisk afdeling, børneafdeling, privat praktiserende speciallæge i neurologi eller pædiatri. Endvidere har alment praktiserende læger fri henvisningsret til Epilepsihospitalet.

Frit sygehusvalg

Som patient kan du, som udgangspunkt, frit vælge mellem alle offentlige hospitaler, (herunder Epilepsihospitalet Filadelfia) i hele landet, når du skal udredes og behandles. Rettigheden hedder frit sygehusvalg.

Udvidet frit sygehusvalg


Hvis din hjemregion eller det sygehus, du er henvist, til ikke kan tilbyde dig behandling inden for de frister, der gælder, kan du i nogle tilfælde vælge at komme til Epilepsihospitalet, Filadelfia for at blive behandlet. Rettigheden hedder udvidet frit sygehusvalg. Det kan omfatte ambulant behandling på Epilepsiafsnit for Børn, Epilepsiafsnit for Voksne eller ved neurofysiologiske undersøgelser på Neurofysiologisk klinik

Tavshedspligt

Hospitalets medarbejdere har tavshedspligt – selv overfor dine nærmeste pårørende. Det er dig, der afgør om og til hvem, medarbejderne må udtale sig. Hvis du mister evnen til at varetage dine egne interesser, kan medarbejderne samarbejde med dine pårørende eller værge.
Ved udskrivelse og ambulante besøg får egen læge information om behandlingen. Ønsker du ikke dette, skal du oplyse os herom. I alle andre tilfælde kræver det skriftligt samtykke fra dig, hvis helbredsoplysninger gives videre til andre formål end til behandling. 

Offentlige myndigheder kan dog i en række situationer få oplysninger om dig fra hospitalet uden dit samtykke.

Tolkebistand

Du kan få tolkebistand, hvis du har et hørehandicap, eller ikke behersker det danske sprog. Du kan få tolkebistand, når du er til samtale og behandling på hospitalet, hvis det er en nødvendig forudsætning for dit behandlingsforløb.

Kontaktperson

Epilepsihospitalet tildeler dig en behandlingsansvarlig læge (BAL), og en kontaktsygeplejerske i det ambulante forløb. Ved behov for indlæggelse tildeles du en behandlingsansvarlig læge (BAL)læge, samt én til to sundhedsfaglige medarbejdere fra afdelingen som kontaktpersoner. De vil i samarbejde med dig vil planlægge og varetage din behandling under indlæggelsen.

Transportgodtgørelse

Du kan søge om transportgodtgørelse ved henvendelse til nærmeste kørselskontor i egen region. Kørselskontoret vurderer, om du er berettiget til refusion af transportudgifter ved indlæggelse, udskrivning og ambulant kontrol på
Epilepsihospitalet.

Patientrettigheder

Dine muligheder

Her har vi samlet dine muligheder som patient

Se din journal

Du kan læse, hvad Epilepsihospitalet har skrevet om dig i din journal, og du kan se resultater på blodprøver og meget mere.
Journalen kan ses på sundhed.dk eller i appen MinSundhed. Du skal logge ind med MitID for at få adgang. Journalen kan også ses på appen Min Sundhedsplatform og minsundhedsplatform.dk – her kan du også skrive direkte til afdelingen.

Aktindsigt

Aktindsigt og ret til at se hvilke data, der er registreret om dig

Alle, der er fyldt 15 år, kan få aktindsigt i deres journal. Du skal have svar på din henvendelse om aktindsigt inden for syv dage fra din anmodning er modtaget. 

Information og samtykke

Du har altid ret til at få information om din helbredstilstand og om mulig risiko eller bivirkninger ved undersøgelse og behandling. En behandling må ikke indledes eller gennemføres uden et informeret samtykke fra dig.

Udveksling af helbredsoplysninger

Du bestemmer selv, hvem hospitalet må dele/udveksle dine helbredsoplysninger med. Eksempelvis får egen læge information om behandlingen (Epikrise) efter udskrivelse og ambulante besøg. Ønsker du ikke dette, skal du oplyse os det. Du har herudover mulighed for at frabede dig:

  • at sundhedspersoner videregiver helbredsoplysninger mv. til andre sundhedspersoner til behandlingsformål
  • at sundhedspersoner ved opslag i elektroniske systemer indhenter helbredsoplysninger til behandlingsformål
  • at helbredsoplysninger indhentes til brug for kvalitetsarbejde
  • udveksling af helbredsoplysning af læge eller sygeplejerske, der har deltaget i behandlingen, til dokumentation af uddannelse og evaluering
  • videregivelse til en studerende der som led i sin uddannelse deltager i behandlingen, hvor videregivelsen er nødvendig for den studerendes forståelse af behandlingssituationen eller evaluering af den studerendes indsats
  • at andre personer, der efter lovgivningen er undergivet tavshedspligt, indhenter oplysninger til behandlingsformål eller til at yde teknisk bistand til sundhedspersoners indhentning

I alle andre tilfælde kræver det skriftligt samtykke fra dig, hvis helbredsoplysninger gives videre til andre formål end til behandling. Offentlige myndigheder kan dog i en række situationer få oplysninger om dig fra hospitalet uden dit samtykke.

Patientrettigheder

Klage og erstatning

Epilepsihospitalet prioriterer kvalitet højt, såvel i behandling, som i service. Hvis du alligevel føler dig dårligt behandlet, kan du klage over:

  • Servicen – serviceniveau, omgangstone, fysiske rammer eller maden). Send klagen via filadelfia@filadelfia.dk. Henvis tydeligt til, at det er en klage til direktionen.
  • Behandlingen – undersøgelse, pleje og behandling, indholdet i din journal, utilstrækkelig information eller øvrige rettigheder som patient). Send klage til Styrelsen for Patientklager via klageformular på Borger.dk

Du kan søge erstatning ved Patienterstatningen, hvis du ved undersøgelse eller behandling påføres en skade. På Borger.dk kan du læse mere om Patienterstatningen og får adgang til ansøgningsformular.

Patientrettigheder

Utilsigtet hændelse

Hvis du som patient eller pårørende oplever, at der er sket noget ved dit møde med sundhedsvæsenet, som ikke skulle være sket, kan du rapportere hændelsen som en utilsigtet hændelse.
Formålet med at rapportere en utilsigtet hændelse er at forebygge at en lignende hændelse sker igen. Når du rapporterer en utilsigtet hændelse, er du med til at forbedre patientsikkerheden.

Du kan indberette en utilsigtet hændelse hos Styrelsen for Patientsikkerhed

Kom i kontakt med Filadelfia

Telefon: 5826 4200
Email: filadelfia@filadelfia.dk

Brug digital post ved personfølsomme oplysninger. Du finder os som modtager under kategorien: Region Sjælland -> Sygehuse -> Filadelfia -> Afdeling.

Patientrettigheder

Seneste nyt

Alle De unge Epilepsi Forskere Hjerneskade Laboratoriet Nyheder
Se flere
Et udsnit af Epilepsihospitalets, Filadelfias forskere 2024

Ny forskningsrapport fra Filadelfia

Foto af seance i træningscenter på Center for Neurorehabiltering, Filadelfia i Dianalund

Ny årsrapport fra Center for Neurorehabiltering

Foto af 175 forskere ved DICE 2024 - Filadelfias internationale konference

175 forskere i verdensklasse DICE 2024

Foto af 175 forskere ved DICE 2024 - Filadelfias internationale konference

175 forskere i verdensklasse DICE konference

Foto af apparatur til medikamentmonitorering

Udvidelse af MS instrument

Pipetteudstyr på Filadelfias Laboratorie i Dianalund

Ny analyse i form af Lurasidon

Foto af Magcore til brug i Laboratoriet, Filadelfia i Dianalund

Standardiseringen af genotype til fænotype fortolkningen

Fælleshuset til botilbuddet for unge, som går på STU, Filadelfia i Dianalund

Botilbud for unge åbner til august

Foto af læge på Epilepsihospitalet Filadelfia i dialog med patient

Ny vision og strategi

Foto af arrangørgruppen til DICE 2024 - international konference om epilepsi

151 tilmeldte til vores DICE konference 2024

Se flere
This site is registered on wpml.org as a development site. Switch to a production site key to remove this banner.